Historie

 

EXPO-NET Danmark A/S

Et familieaktieselskab stiftet i 1959

 
EXPO-NET Danmark A/S blev grundlagt i København i 1959 af fabrikant Ejnar Klinkby med licensrettighederne til et verdenspatent for fremstilling af plastnet. Den første plastnetmaskine blev installeret, og emballagenet til emballering af frugt var det første produkt, der så dagens lys. Efter nogle få år flyttede aktiviteterne til større lokaler i Rødovre på grund af en stigende efterspørgsel og en ekspansiv produktudvikling med mange forskellige nettyper.
 
Succesen fortsatte, og det blev besluttet at flytte virksomheden til egnsudviklingsområdet Hjørring. Der blev derfor købt en grund på 16.000 m2, og yderligere blev et tilsvarende areal opkøbt for i 1971 at bygge en større fabrik, og i forbindelse med flytningen overtog Ejnar Klinkby's søn, John Klinkby, ansvaret for virksomheden. I dag ledes firmaet af John Klinkby's søn, Lars Klinkby. 
 
Vi har vores egen design- og udviklingsafdeling, og vi råder over mere end 9000 m2 moderne produktionsareal, lagerbygninger, showroom, kontorer samt eget, moderne maskinværksted, der varetager egne reparationer samt opbygning af specialmaskiner til produktionen. 
 
Siden 2002 har vi været medejer af et fransk salgskontor, og i 2004 blev eget salgskontor oprettet i England.
 
Vi har nu mere end 50 års erfaring med højteknologisk produktion af plastnet og plasthegn, og der anvendes en meget moderne produktionsproces. Udviklingen af den specielle proces bygger på forskellige teknikker, så den passer perfekt til produktion af kunde-designede produkter, der benyttes inden for forskelligartede industrier. 
 
Denne meget moderne og fleksible produktionsteknik muliggør endvidere en kontinuerlig udvikling og produktion af net med forskellige netstrukturer i variable bredder, diametre, maskestørrelser og styrker osv. På denne måde tilsikres kunderne altid en optimal løsning.
 
Fleksibilitet, leveringsgaranti og et tæt og loyalt samarbejde med kunderne er grunden til, at EXPO-NET Danmark A/S i dag regnes for at være en meget seriøs leverandør med eksport til mere end 30 lande i og uden for Europa. 
 
1959


1962


2010