Opiltning & afgasning

 

Opiltning/afgasning af dambrugsvand

I forbindelse med anvendelse af BIO-BLOK® elementer til biologisk rensning af dambrugsvand er det blevet konstateret, at BIO-BLOK®elementer i glat udførelse (BIO-BLOK® 80 HD G) er særdeles anvendelige i systemer til opiltning af dambrugsvand.

Anvendelsesområdet er alle steder, hvor der er et frit fald til rådighed (minimum 20-30 cm), eller hvor vandet løftes af en pumpe (f.eks. ved returpumpning). 

Betingelserne for at opnå et godt resultat med anvendelse af BIO-BLOK®80 HD G er simple, idet det bedste resultat opnås ved en god fordeling af vandet gennem BIO-BLOK® elementerne. Derved brydes vandet mest muligt, og størst mulig kontakt til luftens ilt opnås samtidig med, at eventuelle gasser i vandet kan udluftes effektivt.

Vandet kan fordeles over BIO-BLOK® elementerne via en perforeret bakke af rustfrit stål, plast eller lignende. Afhængig af vandmængden bør hullerne være 4-8 mm i diameter med en afstand mellem hullerne på ca. 5 cm. Bakken bør udformes således, at der er mulighed for oprensning af hullerne, idet disse med tiden vil tilstoppe. En beskygning af filteret vil forhindre algedannelser, og dermed reduceres arbejdet med renholdelse af filteret. Jo renere filteret kan holdes, jo mere effektivt vil filteret virke.

Læs mere ved at klikke på nedenstående ikon.

Afgasning/opiltning af dambrugsvand

Dimensionering af hulplade Eksempel:

Vandmængde: 25 m3/h svarende til ca. 7 l/sek.

Vandmængden skal fordeles på en flade bestående af 2 stk. BIO-BLOK®80 HD G, 54 x 54 x 55 cm svarende til 0,55 x 1,08 m.


Ved at gå ind i et dimensioneringsdiagram for fuldtløbende cirkulære ledninger (ca. 0 o/oo) skønnes det, at en ledningsdimension på Ø 25 cm kan aflede 7 l/sek. Tværsnitsarealet af dette rør er derfor minimums-arealet af det samlede hulareal i hulpladen.

Tværsnitsareal af rør: 0,78 x 2502 = 48 750 mm2 

Der vælges at bore et 6 mm hul, svarende til et tværsnitsareal på 28 mm2

Min. antal huller: 48 750 / 28 = 1741 stk. Ø 6 mm huller

Der vælges en afstand på en hulafstand på ca.17 mm svarende til: 

30 huller som fordeles på 55 cm
64 huller som fordeles på 108 cm

Antal huller: 30 x 64 = 1920 > 1741 Ok

CO belufter

Klik på nedenstående ikon for at læse mere.

Sterner CO2 lufter i rustfritt

Se eventuelt også Sterner's hjemmesidewww.sterneraqua.no