Regnbed

 

Regnbed

Et regnbed er et forsænket plantebed, der kan akkumulere og nedsive regnvand fra bygninger, vejarealer eller større områder. 

Bedet beplantes med planter, der kan tåle helt vådt underlag.

For at øge bedets vandkapacitet eller for at tilpasse vandmængden til de aktuelle planter, kan der etableres BIO-BLOK® faskiner i selve bedet eller uden for bedet til at modtage de ekstra store vandmængder, der vil forekomme.


Funktion og opbygning:

Tagvand og overfladevand fra parcelhusgrunde kan uden problemer føres til regnbede via rør eller åbne render.

Afhængig af plantevalg bør vandet være væk inden for 2 – 3 døgn, og afhængig af plantevalg bør maksimum vanddybde i et regnbed ikke overstige 20 cm.

Der kan etableres overløb til græsplæne eller BIO-BLOK® faskine, og tagvand kan let sammenkobles med faskiner og regnbede således, at tagvandet føres til faskiner i vinterperioden, og i sommerperioden føres tagvandet til regnbede.

Forudsætninger:


Alle lovligt etablerede tagflader kan føres til regnbede, dog må grundvandet ikke stå for højt.

Regnbedet skal etableres således, at overskydende vand ledes væk fra bebyggelser.
Etableres regnbede i kombination med BIO-BLOK® faskiner, dimensioneres faskinerne efter nedsivningshastigheden i de aktuelle jordtyper, T = 1, svarende til én overbelastning pr. år.

Hvis det er muligt, skal BIO-BLOK® faskinerne placeret således, at de vejledende afstandskrav er opfyldt, dvs. 2 m fra beboelser uden kælder og 5 m fra beboelser med kælder.



BIO-BLOK® faskiner:

En BIO-BLOK® faskine består af en unik netrørs-konstruktion med en meget stor overflade. Når regnvandet ledes til en BIO-BLOK® faskine, sørger mikroorganismerne, som vokser på netrørenes overflade, for at omsætte den eventuelle organiske forurening i regnvandet.

På den måde fungerer faskinen ved naturens hjælp som et biologisk mini-renseanlæg, før regnvandet ledes til grundvandet.

Det er meget let at dele en BIO-BLOK® faskine, hvis man ønsker at etablere en smallere faskine i regnbedet. Dette kan gøre vha. en skarptandet sav som vist på billedet. Da BIO-BLOK® faskinen består af 8 x 8 netrør, kan bredden af faskinen i regnbedet opdeles fra 1 til 8 rørs bredde, alt afhængig af pladsforhold og den ønskede nedsivningskapacitet i regnbedet. » Læs mere

Dimensionering:

Grundlaget for en korrekt dimensionering af et regnbed er, at man kender nedsivningshastigheden i den aktuelle jord, hvori regnbedet skal placeres.

Afhængig af plantevalg og terrænet omkring det ønskede regnbed kan den maksimale vanddybde i regnbedet vælges. Herved opnår man en kombination af et nedsivningsområde og et forsinkelsesbassin for det tilførte vand. Kommer der mere vand, end regnbedet kan rumme, kan vandet eventuelt løbe videre ud i grønne områder, hvis dette er muligt, eller vandet kan – via afløb i regnbedet – føres til en BIO-BLOK® faskine. Denne faskine kan enten være placeret i selve regnbedet eller placeret andetsteds.

Der findes ingen regler om dimensionering af regnbede, men det vil være naturligt at basere nedsivningsevnen på de aktuelle nedsivningshastigheder i regnbedet og den eksakte viden om dimensionering af regnvandsfaskiner som f.eks. Skrift nr. 25, udarbejdet af IDA Spildevandskomitéen.

Ved dimensionering af nedsivning af regnvand i regnbede og faskiner i regnbede regnes kun med det vandrette areal i selve regnbedet og kun det lodrette areal, når der er tale om faskiner. Det betyder, at regnvandet først ledes til regnbedet. Er nedsivningsevnen ikke tilstrækkelig i regnbedet, ledes overskydende vand til en BIO-BLOK® faskine.

Hvis opholdstiden i regnbedet for overfladevandet maksimum må være 2 døgn ved en vanddybde på 20 cm, skal nedsivningshastigheden i regnbedet være større end 1 x 10-6 m/sek., svarende til sandet ler.

Det vil altså sige, at jorden i regnbedet må være sand, silt eller sandet ler. Er jorden federe, dvs. mere lerholdig, nedsættes den maksimale vanddybde i regnbedet til f.eks. 5 til 10 cm, således at opholdstiden for vandet ikke bliver for stor.

Hvis opholdstiden i regnbedet for overfladevandet maksimum må være 3 døgn ved en vanddybde på 20 cm, skal nedsivningshastigheden i regnbedet være større end 7,7 x 10-6 m/sek., svarende til siltet ler. Det vil så sige, at jorden i regnbedet må være sand, silt, sandet ler og delvis siltet ler.

Er jorden federe, dvs. mere lerholdig, nedsættes den maksimale vanddybde i regnbedet til f.eks. 5 til 10 cm.

De mest anvendte tommelfingerregler for beregning af overfladevand er følgende:

     110 l/sek. x ha i 10 minutter svarende til ca. 6,6 mm regn.
     140 l/sek. x ha i 10 minutter svarende til ca. 8,4 mm regn.
     180 l/sek. x ha i 10 minutter svarende til ca. 10,8 mm regn.

Ifølge DMI er der i perioden fra 1988 til 2002 faldet følgende regnmængder:

     Ca. 20 gange pr. år er der faldet 10 mm regn/døgn.
     Ca. 8 gange pr. år er der faldet 15 mm regn/døgn.
     Ca. 4 gange pr. år er der faldet 20 mm regn/døgn.

  10 mm regn
  100 m2 afvandingsareal svarende til 1 m3 vand
  Valgt vanddybde i regnbed:   5 cm   10 cm   15 cm   20 cm
  Nødvendigt areal af regnbed:   20 m2   10 m2   7,5 m2   5 m2
Skema 1


Enkel metode til bestemmelse af regnbedets nedsivningsevne:

  1. Først fjernes muldlaget på det sted i regnbedet, hvor nedsivningstesten ønskes udført.
  2. Derefter graves et hul på ca. 30 x 30 cm og ca. 40 cm dybt.
  3. Jordhullet fyldes med vand.
  4. Efter 10 minutter efterfyldes med vand, og man markerer vandspejlet med en pind.
  5. Derefter måles den tid, som det vil tage vandspejlet at falde, f.eks. 5 til 10 cm.

Eksempel 1:

Falder vandspejlet 10 cm på 20 minutter, opnås følgende nedsivningshastighed:

K = 0,10 m / (20 x 60) sek. = 8,33 x 10-5 m/sek. (0,0000833 m/sek.), regnes med 1 x 10-4 m/sek., idet dette tal er nærmest 1 x 10-4 m/sek., svarende til fint sand.

Derefter anvendes dimensioneringsskema for BIO-BLOK® faskiner (se Skema 2).

Eksempel 2:

Falder vandspejlet 10 cm på 60 minutter, opnås følgende nedsivningshastighed:

K = 0,10 m / (60 x 60) sek. = 2,77 x 10-5 m/sek. (0,0000277 m/sek.), regnes med 1 x 10-5 m/sek. Idet dette tal er nærmest 1 x 10-5 m/sek., svarende til silt.

Derefter anvendes dimensioneringsskema for BIO-BLOK® faskiner (se Skema 2).

Eksempel 3:

Falder vandspejlet 10 cm på 420 minutter (7 timer), opnås følgende nedsivningshastighed:

K = 0,10 m / (420 x 60) sek. = 3,96 x 10-6 m/sek. (0,00000396 m/sek.), regnes med 1 x 10-6 m/sek. Idet dette tal er nærmest 1 x 10-6 m/sek. svarende til sandet ler.

Derefter anvendes dimensioneringsskema for BIO-BLOK® faskiner (se Skema 2).

Dimensioneringsskema

  Afvandingsareal: 100 m2
  BIO-BLOK® faskine
  (bredde x højde)
8 rørs bredde
0,54 x 0,55 m
4 rørs bredde
0,27 x 0,55 m
2 rørs bredde
0,135 x 0,55 m
  Jordtype / K-værdi Længde af faskine / forbrug af hele blokke
  Sand, groft   1 x 10-3 m/sek.
  eller 0,001 m/sek.
1,08 m / 2 blokke 1,08 / 2 blokke 2,16 m / 1 blok
  Sand, fint   1 x 10-4 m/sek.
  eller 0,0001 m/sek.
3,24 m / 6 blokke 4,32 m /4 blokke 6,48 m / 3 blokke
  Silt   1 x 10-5 m/sek.
  eller 0,00001 m/sek.
6,48 m / 12 blokke 10,80 m / 10 blokke 17,28 / 8 blokke
  Ler, sandet   1 x 10-6 m/sek.
  eller 0,000001 m/sek.
10,48 m / 20 blokke 18,36 m / 17 blokke 32,4 m / 15 blokke
  Ler, siltet   1 x 10-7 m/sek.
  eller 0,0000001 m/sek.
16,20 m / 30 blokke 30,24 m / 28 blokke 58,32 m / 27 blokke
Skema 2

Ovenstående beregninger er i overensstemmelse med Spildevandskomitéens Skrift nr. 25.

Værdierne for 10-7 m/sek. er skønnet ved forlængelse af de aktuelle kurver.

Faskinerne er dimensioneret på baggrund af en forventet overbelastning på max. 1 gang pr. år (T = 1 år).


Eksempel på dimensionering af et regnbed:

     Afvandingsareal: 140 m2
     Areal, som kan anvendes til regnbed: 40 m2
     Jordtype under vækstlag: Silt
     Der vælges en maksimum vanddybde i regnbedet på: 10 cm

Ud af Skema 1 kan man aflæse, at det nødvendige areal til regnbedet er på 1,4 x 10 m2 = 14 m2 < 40 m2. Da der er tale om jordtypen silt, er den maksimale opholdstid på mindre end 2 døgn også opfyldt, og regnbedet kan nedsive de fleste forekommende regnskyl. Derimod er regnbedet ikke i stand til at tage alle større regnskyl, og der skal derfor tænkes på et afløb for dette regnvand. Kan dette vand ikke ledes til andre grønne arealer, skal dette føres i en BIO-BLOK® faskine. Størrelsen på denne faskine kan findes ved hjælp af den viste dimensioneringstabel. Som en tommelfingerregel kan det dimensionsgivende areal findes ved at trække arealet af regnbedet fra afvandingsarealet, svarende til 140 - 40 = 100 m2.

I dette tilfælde, hvor jordtypen er silt, skal der etableres 10 stk. BIO-BLOK® 80 HD G, 54 x 54 x 55 cm, som halveres.

Hvis jordtypen havde været groft sand, skal der etableres 2 stk. BIO-BLOK® 80 HD G, 54 x 54 x 55 cm, som halveres.

Hvis jordtypen havde været fint sand, skal der etableres 4 stk. BIO-BLOK® 80 HD G, 54 x 54 x 55 cm, som halveres.

Hvis jordtypen havde været sandet ler, skal der etableres 17 stk. BIO-BLOK® 80 HD G, 54 x 54 x 55 cm, som halveres.

Hvis jordtypen havde været siltet ler, skal der etableres 28 stk. BIO-BLOK® 80 HDG, 54 x 54 x 55 cm, som halveres.

Planter:

Ved valg af planter henvises der til de lokale planteskoler, anlægsgartnere og orientering fra Haveselskabet, idet der skal tages hensyn til den aktuelle jordtype og fugtighed, der kan forekomme i det ønskede regnbed. » Se evt. www.haven.dk

Idéoplæg til regnbede:


Foto - Niels Erik Espersen

Et godt eksempel på en direkte tilledning af overfladevand til et regnbed.

Såfremt nedsivningskapaciteten ikke er stor nok i den aktuellet jord, kan BIO-BLOK® faskiner etableres som vist med stiplede linjer. Denne metode er velegnet for bygninger uden tagrender og for bygninger med stråtag.


Foto - Lærke Kit Nielsen

Eksempel på et nyetableret regnbed, der afvander overfladevand fra et parcelhus med tilhørende flisearealer.

Bemærk, at der kan etableres BIO-BLOK® faskiner enten i selve regnbedet eller uden for regnbedet, såfremt nedsivningskapaciteten i selve regnbedet ikke er stor nok.


Foto - Antje Backhausen
 
Et vellykket eksempel på et regnbed, der afvander vejarealer fra et boligområde.

Bemærk, at regnbedet er udformet som et trug, således at regnbedet kan rumme mest muligt overfladevand.


Foto - Antje Backhausen

Endnu et vellykket eksempel på et regnbed, der afvander en parkeringsplads og en del af en boligvej.

Bemærk, at også her er regnbedet udformet som et trug, således at regnbedet kan rumme mest muligt overfladevand.


Principtegning - Niels Erik Espersen

Eksempel på en effektiv vandingsblok konstrueret af BIO-BLOK® elementer, der kan benyttes til vanding af bytræer i befæstede arealer.


Principtegning - Niels erik Espersen

Eksempel på opbygning af et integreret regnvandsbassin/vådområde ved hjælp af BIO-BLOK® faskiner.

Denne løsning bevirker, at der relativt sjældent står større mænger af vand i bassinet. Derved kan hegn udelades, og man undgår den traditionelle udformning af regnvandsbassiner, da et naturlignende bassin bedre kan intetreres i boligområder og grønne områder.


Foto - Niels Erik Espersen

Eksempel på en kombination af regnbed og faskiner, hvor man har valgt et meget uhensigtsmæssigt sted for placering af det overskydende regnvand, når det regner mere, end regnbedet er dimensioneret til.

Det korrekte sted er naturligvis i det grønne område, som skulle have været udformet som et naturligt beplantet bassin, og som kunne rumme denne vandmængde.

Det er vigtigt at overveje, hvor en faskine kan aflaste det tilførte vand, når der kommer en nedbørsmængde, der ikke kan rummes i faskinen, således at det ikke går som vist på ovenstående billede.

Spildevandskomitéen i Danmark har netop udgivet en rapport, der giver et bud på, hvor meget regn vi kan forvente i fremtiden. Rapporten peger på, at en regnmængde, som i dag statistisk set forekommer én gang hvert 100. år, i fremtiden kan forekomme hvert 10. eller hvert 15. år. Det stiller store krav til kommuner og kloakforsyninger med hensyn til at planlægge og sikre, at de større mængder regnvand kan afvandes, så vi undgår oversvømmede kældre, veje mv.

Alle faskiner dimensioneres ud fra den forudsætning, at faskinen på et eller andet tidspunkt løber over, dvs. at faskinen ikke kan rumme den vandmængde, der bliver tilført. Det er således kun et spørgsmål om tid, før en faskine vil blive overbelastet.

Er der tale om faskiner, som skal afvande tagvandet fra et hus, vil aflastningen normalt ske fra den laveste beliggende tagbrønd. Denne tagbrønd bør derfor placeres et sådant sted, hvor det aflastede vand ikke vil kunne genere omgivelserne. Det betyder, at tagbrønden ikke bør placeres i nærheden af indgangsdøre, lyskasser eller i terræn, hvor vandet ikke kan løbe væk fra huset af sig selv.

Er der tale om faskiner, der skal afvande regnvandet fra veje og parkeringspladser m.m., er det meget vigtigt, at man gør sig klart, hvad der vil ske, og hvor det vil ske, når faskine systemet vil blive overbelastet. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at der står vand på parkeringspladsen, eller at der står vand på vejarealer i længere tid ad gangen. Her kunne løsningen være, at faskinerne placeres i grønne områder, og faskinerne aflaster vandet i disse områder. Kan dette ikke lade sig gøre, kunne en nødoverløbsledning til nærmeste spildevandsledning måske løse dette problem. Dette skal dog ske i samråd med den lokale ledningsejer og kommunen.


Eksempel på regnbede anvendt til forurenet vand
Åbne pilerensninganlæg

Åbne pilerensningsanlæg er betegnelse for anlæg, hvor en del af regnvand og spildevandet fordampes, via piletræernes blade og lenticellerne i stammerne, og hvor en del af regnvand og spildevand nedsives til grundvandet i første til andet driftaår.

Pileanlægget er ikke monteret med en membran i bunden. Når pilene kommer ind i andet / tredje driftsår, skabes der imidlertid en negativ vandbalance året rundt i en kombination mellem pilenes fordampning og ophobning af vand i jordens hulrum.

Åbne pilerensningsanlæg, også benævnt som pileanlæg med nedsivning, er billigere at etablere end traditionelle nedsivningsanlæg. Anlægget er tillige ikke afhængigt af jordens egnethed til nedsivning. Åbne pilerenseanlæg er underlagt de samme restriktioner vedrørende afstandskrav som nedsivningsanlæg. Af disse grunde kan anlægget derfor ikke anvendes overalt.

Spildevandet passerer en bundfældningstank på minimum 2 m2 med to kamre, hvorefter det pumpes til anlægget, hvor piletræerne fordamper vandet.


Længdesnit

For at kunne fordele spildevandet fra bundfældningstanken etableres der to strenge af BIO-BLOK® 80 HD G med et trykfordelerrør på toppen. Kravet er 1 m2 overflade pr. løbende meter fordelerstreng. Afstanden mellem de to strenge skal være ca. 2 m.

Blokkens overkant ligger helt op til jordoverfladen. Fordelingsblokken er dækket af en let gennemstrømmelig fiberdug, og blokken dækkes til sidst af en 0,7 m jordvold, som skal sikre mod frost og lugtgener.

Hele anlægget er omkranset af en 0,3 m jordvold for at forhindre overfladevand i at strømme ind i nedsivningsområdet og regnvand fra anlægget overflade i at strømme ud.

Der er herefter plantet to rækker pil på hver af ydersiderne af fordelerstrengene og to rækker imellem. Anlægget er tryksat med en lille dykpumpe med niveauregulering fra en separat brønd eller fra en pumpebrønd i bundfældningstanken.

Som udgangspunkt er anlægsbredden på 8 m, og længden beregnes ud fra spildevandsmængde, nedbørsmængde, jordens vandholdende evne m.v. på stedet. Størrelsen beregnes som for et anlæg med membran i bunden, hvilket vil sige, at det i princippet skal kunne fordampe alt vand, som falder i anlægget, samt det spildevand der tilføres.

Hvis man anvender disse forudsætninger, skal jordens evne til nedsivningsegnethed ikke undersøges.

Hvis jorden er velegnet til nedsivning, kan anlægsstørrelsen nedsættes med 10 til 40 %. I forbindelse med fastlæggelse af jordens nedsivningsevne henvises der til ”Retningslinjer for Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE”.

For åbne pileanlæg gør følgende forhold sig gældende:
  • Åbne pileanlæg lever op til alle renseklasser (O, SO, OP, SOP)
  • Ikke alle jordtyper er egnet til nedsivning
  • Der er afstandskrav fra vandindvindinger, drænrør og vandløb m.m.
  • Anlæg skal godkendes af kommunen
  • Der skal betales mindste-spildevandsafgift af anlægget
  • Firmaet Center for Recirkulering kan udarbejde dimensionering og dokumentation for anlæg og kan kontaktes på tlf. 75 24 52 14. » Se evt. www.pilerensning.dk
Flere eksempler - alle udarbejdet af Stina Strömberg, Jens Nørgaard og Karen Bendixen (jordbrugsteknologstuderende)

Klik på de nedenstående ikoner for at se de forskellige eksempler.

Plantebed - Tjørnegårdsskolen Skolegård


Regnbed 1 - Tjørnegårdsskolen P-Plads


Regnbed 2 - Tørnegårdsskolen P-plads


Faskine - Rødegårdsvej

Nedsivningsrende - Rødegårdsvej


Oversigt - Rødegårdsvej


Plan over regnbed - Rødegårdsvej


Snit over regnbed - Rødegårdsvej


Snit - Rødegårdsvej


P-plads - Vadier Tjørnegaardsskolen

Følgende typer er at finde i vores standardprogram:

  Type   80 HD G   80 HD GF
  Dimension (B x L x H)   54 x 54 x 55 cm   54 x 54 x 55 cm 
  Rumindhold   152 liter   152 liter
  Vægt   8 kg   9 kg
  Hjørneforstærkning   Nej   Ja
  Belastning (max.)   2,5 t/m2   15 t/m2


Datablade m.m.

» Gå til beregningsskema